onsdag den 31. december 2008

Nytårsmenu

Så er dagens menu ved at være nogenlunde på plads:

Vi starter med grillede jomfruhummere med kryddersmør.
Hovedretten er oksesteg med flødestuvede svampe, ovnbagte kartofler og dampede grønne bønner (hvis vi kan finde nogle friske i dag).
Desserten bliver chokolademousse med hindbær-roulade.

Jeg skal netop til at i gang med at bage, og derefter skal der laves chokolademousse, så den kan komme på køl. Hvis vi kan nå det, bliver der nok også bagt lidt kransekagekonfekt til champagnen klokken 12. Ellers klarer vi os med chokolade-dyppet marcipankonfekt med mandler.

Hav en rigtig god nytårsaften!

mandag den 29. december 2008

Min grove tomatsuppe

En god, grov suppe, der smager af sommerens sol - lige hvad man trænger til på en mørk vinteraften.


Chunky tomato soup


Opskrift:

3 gulerødder
1 persillerod
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 tsk stødt koriander
2 tsk oregano
1 spsk paprika
evt. et glas hvidvin
½ liter god bouillon
2 dåser hakkede flåede tomater (eller ca. 1 kg fuldmodne, flåede)
2 spsk koncentreret tomatpuré
2 tsk sukker
Salt og peber

4 spsk olivenolie til stegning

Bouquet garni af et lille bundt bredbladet persille og et laurbærblad, bundet sammen med ubleget bomuldsgarn.


Skræl rodfrugterne og hak eller riv dem groft – jeg bruger gerne køkkenmaskinen.
Pil løg og hvidløg og hak begge dele.
Varm olien i bunden af en gryde og steg løg og hvidløg klare. Tilsæt koriander, oregano og paprika og steg det med i et minut. Kom rodfrugterne i gryden og steg ved jævn varme, og under omrøring, til det begynder at tage farve.
Kog evt. af med hvidvin.
Kom bouillon, tomater, tomatpuré, sukker, peber og bouquet garni i gryden og bring den i kog. Læg låg på og lad suppen koge ved svag varme i ½ time.
Tag bouquet garni op og smag på suppen, tilsæt evt. lidt salt og/eller sukker efter smag.
Kom evt. suppen i køkkenmaskinen og blend kort, den skal stadig være grov i konsistensen.

Server f.eks. med grillede ostebrød fra ovnen, eller et godt groft landbrød og en klat creme fraiche - vi holder os til gedeosten.

Velbekomme!



The English Corner

A wintry version of my chunky tomato soup.

Recipe:

3 carrots
1 parsley root
1 large onion
2 cloves of garlic
4 tbsp olive oil
2 tsp ground coriander
2 tsp dried oregano
1 tbsp paprika
freshly ground black pepper to taste
½ liter quality stock (e.g. chicken, beef or lamb)
1 kg skinned, chopped tomatoes
2 tbsp tomato concentrate
2 tsp sugar

bouquet garni from a small bunch of leaf parsley and 1 laurel leaf



Peel and chop carrots, parsley root, onion and garlic.
Stew in the oil in the bottom of a pot until the onion turns clear.
Add coriander, oregano, paprika and freshly ground black pepper.
Fry for a minute, then add the stock and tomatoes. bring to the boil and add the bouquet garni, tomato concentrate and sugar.
Cover and leave to boil gently for ½ hour.
Remove the bouquet garni and test for salt and sugar.
Process shortly in a blender if you like - the soup should still be rough and chunky.
Serve with cheese toasts, or good country bread and a dollop of sourcream.

Bon appétit!

torsdag den 25. december 2008

Risalamande

Den første jul, efter vi havde opdaget min og pigernes mælkeallergi, var fuld af kulinariske kriser. Pludselig kunne vi ikke putte nougat i konfekten eller smør i vaniljekransene, vi måtte på jagt efter garanteret mælkefri chokolader og hvad skulle vi dog stille op med desserten? At lave risalamande uden brug af mælkeprodukter er en opgave for garvede køkken-ekvilibrister!

Særligt risalamanden kom til at volde kvaler i årene fremover, indtil jeg endelig fik fundet de rette produkter til en værdig afløser for den fuldfede sødmælks- og fløde-dessert. Undervejs var vi omkring mange mere eller mindre underlige "allergivenlige" opskrifter, som måske nok var allergivenlige, men bestemt ikke hverken smags- eller konsistensvenlige - for slet ikke at tale om det æstetiske aspekt af desserten, som jo gerne skal være en let og snehvid sky af flødeskumsbåren ris med elfenbenshvide mandelstykker, kronet med dampende rubinrød kirsebærsauce. Den værste "risalamande" var nok den underlige stive og klistrede grå grød af sagogryn og andet mærkværdigt, som vi fik et af de første år. Jeg ville ønske jeg kunne sende alle mælkeallergikere min opskrift på mælkefri risalamande, så de med sikkerhed blev forskånet for den slags rædsler.

Her er så min opskrift på allergi-, smags- OG synsvenlig risalamande på sojaprodukter:


Opskrift:

Grød:
1½ dl grødris
2 dl vand
½ liter sojadrik naturel
½ stang vanilje


Risalamande:
2-3 spsk gylden rørsukker
50 g smuttede hakkede mandler
2½ dl Soyatoo soja-piskefløde

Kirsebærsauce til servering


Stil sojapiskefløden i køleskabet, så den kan blive stiv.

Kog ris og vand op i en lille tykbundet gryde og lad det koge i nogle minutter ved svag varme, til det bliver tykt. Tilsæt sojadrik og rør godt rundt.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ned i gryden og kom stangen ved. Bring det i kog og lad det simre ved svag varme under jævnlig omrøring i 10 minutter.
Kog grøden op, læg låg på og pak gryden ind i et uldtæppe. Stil den under dynen i sengen i 1½ time.
Rør sukker i den færdige grød og tag vaniljestangen op. Stil grøden til afkøling - jeg stiller den gerne udenfor med noget tungt på låget. Hvis det skal gå hurtigt, er det en god idé at komme grøden i en kold glas- eller keramikskål.
Skold og smut mandlerne. Tag den største mandel fra og hak resten.
Rør de hakkede mandler i den kolde grød.
Pisk sojapiskefløden i en skål, til den bliver luftig og fordobler sin volumen. Rør 3-4 spsk flødeskum i grøden, hæld grøden i skålen og fold resten af flødeskummet i.
Put til sidst den hele mandel i og kom risalamanden i en serveringsskål.
Serveres afkølet med varm kirsebærsauce til.

Jeg har desværre ikke noget flot billede af desserten lige ved hånden, så jeg vil nøjes med et fra forberedelserne til datterens 18 års fødselsdag i oktober, hvor hun havde ønsket at få risalamande og vi serverede den i glas:

Milk-rice with almonds and vanilla, and a recipe

Jeg skal lægge et bedre billede, der yder desserten retfærdighed, ind ved lejlighed.

Velbekomme!



The English Corner

Traditionally served as a Yule dessert after the grand dinner on December 24th, I made these little pots for M's tea party at her request. The dessert is really quite pretty in all its fluffy whiteness with glorious red cherry sauce, but I neglected to get a good shot - proper photographic documentation will follow on occasion.

Recipe for 12 small pots:

200 ml pudding rice
200 ml water
1 litre milk
1 vanilla pod

100 g almonds, skinned and chopped roughly (reserve one whole)
4 tbsp sugar

250 ml full fat cream (for whipping)


Bring rice and water to the boil in a thick-bottomed pot. Boil gently for 10 minutes while stirring.
Split the vanilla pod and scrape the seeds into the pot. Add the pod as well.
Increase heat, add milk and bring to a vigorous boil. Cover the pot, remove from the heat and pack it in a thick woollen blanket or down quilt. Leave for an hour.
Remove the vanilla pod and stir the chopped almonds and sugar into the rice and set it aside to cool.
Whip the cream until it forms soft peaks. Mix two tbsp into the cold rice then fold the rice into the rest of the cream carefully until just blended. Fill into separate pots or glasses, cover and chill until ready to serve.
Serve with hot cherry sauce.

Bon appétit!

onsdag den 24. december 2008

Billedserie

Fra gårsdagens konfektværksted:

Best Quality
Fineste kvalitet iranske dadler fra årets høst.

Stuffed dates and apricots
Udstenede dadler med marcipan. De tørrede abrikoser har fået kokosmarcipan - det passer fantastisk sammen.

Stuffed dates and apricots
Chokoladesmelteren har vi haft stor glæde af siden vi købte den på tilbud i Netto.

Stuffed dates and apricots
Dyppet i chokolade - den gode edelbitter giver en dejlig mørk tone til alt det søde. (Click through image for recipe in English)

Almond bites
Marcipankugler med hel mandel - et klassisk stykke konfekt her i huset og et af de letteste at lave.

Almond bites
Dyppet i chokolade. (Click through for recipe in English)

Mints
Pebermynterne er altid nogens favorit og et let og friskt indslag, når man er stoppet med marcipan så det presser bag ørene.

Mints
Der skal selvfølgelig også god mørk chokolade på. (click through for recipe in English)

Julekort

Velbekomme og glædelig jul!

tirsdag den 23. december 2008

Julekonfekt - endelig!

Yule Chocolates

Kom forbi og få en smagsprøve!

mandag den 22. december 2008

Indisk

Af en eller anden grund får jeg altid lyst til indisk mad i julen, så her kommer min egen opskrift på en enkel lammekarry.

Opskrift:

750 g lam m. ben i tern (hals/skulder er godt)
2 store løg
2 fed hvidløg
2½ cm frisk ingefær
1 frisk grøn chili
5 små fuldmodne kryddertomater
2 tsk stødt koriander
3/4 dl soja- eller fåremælksyoghurt naturel
1 tsk salt


Hele krydderier:
1 laurbærblad
5 sorte peberkorn
4 nelliker
1 stang kanel
½ tsk spidskommen

4 spsk olie til stegning

4 spsk hakket frisk koriander til garnering



Pil løg, hvidløg og frisk ingefær. Skær løget i skiver og riv hvidløg og ingefær fint.
Flæk chilien på langs og fjern kernerne.
Del tomaterne i halve.
Varm olien i en tykbundet gryde og tilsæt de hele krydderier og chilien. Steg i et minuts tid og kom så løg, hvidløg og frisk ingefær ved. Steg ved jævn varme til løgene er klare.
Kom kødet i gryden sammen med stødt koriander og steg under omrøring til det begynder at tage farve. Rør yoghurt og salt i, kom tomaterne ved og skru ned på lavt blus.

Lamb Curry

Lad retten simre under låg i 45 minutter. Hvis den er ved at koge tør undervejs, så tilsæt ½ dl vand.
Fold den hakkede friske koriander i når karryen er klar og server med ris.

Velbekomme!



The English Corner

For some reason or other I always end up craving Indian curries in December. Here is a recipe for my simple lamb curry with whole spices.

Recipe:

750 g diced lamb and bones (from the neck is good)
2 large onions
2 cloves garlic
2,5 cm fresh ginger
1 large fresh green chilli
5 small fully ripe aromatic tomatoes
75 ml natural soy yoghurt


Spices:
1 laurel leaf
5 black peppercorns
4 cloves
1 stick of cinnamon
½ tsp cumin seeds
2 tsp ground coriander
1 tsp salt

Oil for frying

2 tbsp chopped fresh coriander/cilantro to garnish


Peal onions, garlic and ginger. Slice onions and grate garlic and ginger finely.
Rinse chilli and tomatoes. Split the chilli and remove the seeds. Cut tomatoes in halves.
Heat the oil in a heavy bottomed saucepan. Add the chillis and whole dry spices and fry for a minute or two. Add garlic, ginger and onions, and fry over medium heat until the onions are clear.
Add the meat and ground coriander and fry for a few minutes, stirring constantly, until it begins to colour.
Stir in the yoghurt one spoonful at a time, add the tomatoes and salt and lower the heat. Cover and cook gently for 45 minutes, checking occasionally for liquid (add a little water if needed).
Garnish with fresh coriander and serve with rice.

Bon appétit!

søndag den 21. december 2008

Trøfler

For et par år siden lavede jeg mine første chokoladetrøfler til jul, og de er siden blevet en fast del af julekonfekten. Trøfler er latterligt lette at lave og meget lækkert voksenslik - det er kun gourmet-unger der tager kampen op med de mørke trøfler, og så har man lidt guf for sig selv i julen.


Chocolate truffles

Mine trøfler er lavet på Lindts gode mørke 70% chokolade i år. Jeg bruger Provamels sojafløde og vegetabilsk smør, og i år kom der Metaxa i trøflerne. Denne opskrift giver meget bløde og cremede trøfler - hvis man foretrækker lidt mere bid i dem, kan man evt. bruge 300 g chokolade, i stedet for 200 g, og så tilsætte 2 spsk alkohol eller kaffe.


Opskrift:

200 g god mørk edelbitter chokolade (67% eller mere)
25 g vegetabilsk smør
1 spsk smag effter eget valg (cognac, cointreau, amaretto, kahlua, espresso...)
2 dl sojafløde

½-1 dl kakaopulver til at trille trøflerne i


Hak chokoladen fint og smelt den i en chokoladesmelter, eller over vandbad, sammen med smørret.

Chocolate truffles

Hæld fløde og evt. smagsgiver i en skål og rør den smeltede chokolade i med en træske. Rør til massen bliver glat og skinnende. Dæk skålen til og stil massen koldt til den stivner.
Kom kakaopulver i en lille skål eller bunden af en dyb tallerken.
Form teskefulde af den stivnede masse hurtigt mellem kølige hænder - trøflerne skal ikke være glatte og runde, bare små ujævne knolde.

Chocolate truffles

Læg dem ned i kakaopulveret og tril til de er dækkede. Ryst overskydende kakao af og læg trøflerne i en skål eller på et fad. Stil køligt og tørt til de skal serveres.
Trøflerne kan opbevares tørt og køligt i 4-5 dage, hvis man kan holde fingrene fra dem!

Chocolate truffles

Det er let at variere trøflerne på flere måder - kom evt. hakkede ristede nødder, pomerans, syltet ingefær eller andet i massen. De kan også trilles i kokosmel eller hakkede nødder i stedet for kakao, eller overtrækkes med chokolade.

Velbekomme!



The English Corner

These are very simple, soft and rich, dark chocolate truffles. I make some kind of truffles for Christmas every year, and this year it was plain chocolate truffles with Metaxa (a Greek brandy).

Recipe:

200 g of your favourite dark chocolate (minimum 67% cocoa solids)
25 g good quality pure vegetable margerine/shortening (or butter)
1 tbsp aroma of your choice (cognac, cointreau, amaretto, kahlua, espresso...)
2 dl soy cream (or liquid cream)

50-100 ml cocoa powder for coating


Chop the chocolate finely (Lindt's 70% is good), and melt in a chocolate-melter or Bain Marie together with the butter.
Mix well, then stir in the cream and flavour of your choice.
Stir the mixture until smooth, cover the bowl and refrigerate until firm.
Put the dark unsweetened cocoa powder in a small bowl. Scoop up the cool chocolate mixture with a teaspoon, roll once or twice between cool hands, then drop into the cocoa powder.
Roll the truffles in the cocoa, shake off excess and place in a bowl.
Keep for up to 5 days in a cool, dry place.

The truffles are best if rolled and coated in cocoa powder just before serving.

Bon appétit!

lørdag den 20. december 2008

Fudge

Så er der gang i produktionen af juleslik. I dag eksperimenterede jeg blandt andet med at lave fudge - noget jeg lærte at kende hos min svenske klassekammerat Rosita, mens vi boede i Tanzania. Jeg fandt en opskrift på nettet, der lød som det slik vi af og til fik lov at bikse sammen hjemme i hendes køkken i Moshi. Resultatet blev tæt på hvad jeg mindes fra dengang - sød og smuldrende karamel. I næste portion tror jeg nu jeg vil udelade kakaoen og måske komme lidt vanilje i i stedet.


Almond fudge
(click through image for recipe in English)


Opskrift:

50 g mandler
100 g vegetabilsk smør
200 g sukker
4 spsk tyk rørsukker-sirup (Lyle's Golden Syrup er god - den brugte vi også i Moshi)
4 spsk speltmel
1 spsk kakao (kan udelades, eller erstattes af korn fra ½ vaniljestang)


Smut mandlerne og hak dem groft.
Kom alle ingredienserne i en lille gryde og smelt over jævn varme.
Bring gryden i kog, rør rundt med en træske og lad det koge ved svag varme i 4-5 minutter.
Hæld massen i en form (ca. 15x20 cm) foret med bagepapir. Stil det køligt til massen er stivnet og helt kold.

Almond fudge

Skær din fudge i små tern - det er søde sager!

Almond fudge

Opbevares tørt og køligt i en beholder med tætsluttende låg. Læg madpapir mellem lagene.

Velbekomme!




The English Corner

I stumbled upon a recipe for something looking suspiciously like the fudge we kids used to wheedle our way into making, on afternoons at my Swedish classmate Rosita's house in Moshi, back in the mid seventies. So, naturally I had to try out a dairyfree version for myself, to see if it was a match.

This made for a rich, tooth-achingly sweet and crumbly fudge.

Recipe:

50 g almonds
100 g quality vegetable margerine
200 g sugar
4 tbsp golden syrup (Lyle's Golden Syrup is good, and the one we used in Moshi)
4 tbsp spelt flour
1 tbsp un-sweetened cocoa powder (can be swapped for the seeds of ½ vanilla pod)


Peel and chop the almonds and combine in a small saucepan with margerine, sugar, syrup, flour and cocoa powder.
Melt over medium heat, then boil for 4 -5 minutes.
Pour into a pan lined with baking parchment and let cool completely.
Cut into small squares - this fudge is sweet!
Place in a tin with tight fitting lid, with waxed paper between the layers, and keep in a cool, dry place.

Bon appétit!

torsdag den 18. december 2008

Kage

I dag var jeg til julefrokost på mit arbejde, og i stedet for traditionel dansk julemad, eller bare mad i det hele taget, fik vi kager - en hel masse forskellige kager. Fra kiksekage, over lagkage, brombærtærte og mandel-appelsinkage, til passionsfrugt-cheesecake med marinerede appelsiner.

Egentlig bliver der ikke bagt ret tit her i huset, bortset fra det daglige brød (eller rettere: det halv-ugentlige brød), så mængden af bageopskrifter på bloggen her er allerede misvisende, men jeg får alligevel lyst til at dele min opskrift på en ganske særlig intens chokoladekage.


A hearty bite...


Opskrift:

125 g vegetabilsk smør
100 g god mørk chokolade, min. 60%
5 æg
250 g fint rørsukker
kornene fra ½ stang vanilje
100 g fint speltmel
50 g kakao
1 tsk bagepulver


Jeg laver gerne dejen på køkkenmaskinen - det er nærmest en tyk chokolade-mayonnaise, som man vender de tørre ting i til sidst.

Tænd ovnen på 175°-185°.

Smelt smørret i en lille gryde. Hak chokoladen fint og rør den ud i det varme smør. Sæt til side.
Pisk æg og sukker hvidt og skummende med vaniljekorn (ca. 10 minutter).
Pisk smør-chokoladeblanding i i en tynd stråle.
Sigt mel, kakao og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen.

Breaking in the new mould
(click through image for recipe in English)

Hæld dejen i en smurt form og bag i 45-60 minutter, indtil kagen er netop færdig. Den må endelig ikke få for meget, for så bliver den tør. Den første gang må man prøve sig frem med sin ovn, så man får den rette kombination af temperatur og tid - kagen skal netop være fast nok til at der ikke længere hænger dej ved, når man stikker et træspyd ned i midten.
Lad kagen køle i formen i 5-10 minutter og vend den så ud på en rist.
Kagen kan pyntes med f.eks. lidt sigtet flormelis.
Server den gerne med melonsorbet, hindbærsorbet, eller flødeskum.

Velbekomme!



The English Corner:

This is our favourite intense dark chocolate cake. The cake is great in thin slices with fresh fruit or sorbet ice.

125g vegetable butter
100g dark chocolate (minimum 65% cocoa solids)
5 eggs
250g sugar
seeds of ½ vanilla pod
100g fine wheat or spelt flour
50g unsweetened cocoa powder
1 tsp baking powder


Set the oven to 175° C

To make the cake batter, melt the butter in a small saucepan.
Chop the chocolate finely and add to the butter. Stir until melted and set aside to cool slightly.
Beat the eggs, sugar and vanilla until pale and mounted (about 10 minutes). Add the butter and chocolate mixture in a thin stream while continuing to beat.
Sift the flour, cocoa powder and baking powder into the batter. Fold in carefully, using a spatula, to keep the batter as light and fluffy as possible.
Pour into a well greased cake mould (silicon moulds don't need greasing) and bake for 45-60 minutes, or until a thin wooden skewer inserted into the middle comes out clean.
Let the cake cool on a rack before removing it from the mould.

Bon appétit!

søndag den 14. december 2008

Pebernødder

I år har jeg besluttet mig for at jeg vil prøve at bage "rigtige" pebernødder - sådan nogle med peber i. Jeg har eksperimenteret lidt, for at finde en opskrift jeg synes fungerer. De her er meget sprøde og dejligt krydrede med både frisk citron og skarp ingefær og peber.


Pebernødder
(click through image for recipe in English)


Opskrift:

250 g speltmel
1 tsk natron
1 tsk stødt hvid peber
½ tsk stødt ingefær
75 g vegetabilsk smør
revet skal af 1 økologisk citron
125 g sukker
2 små æg


Bland mel, natron og krydderier i en skål - brug strøgne mål, når du måler krydderier af, ellers bliver pebernødderne for pebrede!
Gnid smørret ind i melet og bland så revet citronskal og sukker i.
Pisk æggene let sammen og brug dem til at samle dejen - hold evt. en smule æg tilbage, så det ikke bliver for snasket. Dejen skal være fugtig og klistret.
Stil dejen i køleskabet i mindst en time i en tildækket skål.
Varm ovnen op til 200°.
Del dejen i fire og tril til lange pølser. Skær i ca. 1½ cm stykker og tril dem til kugler. Lægges på bageplader beklædt med bagepapir og bages midt i ovnen i 10-12 minutter, til de bliver gyldne. Lad pebernødderne køle helt af på en rist, inden de kommes på dåser.

Pebernødderne er lækkert sprøde, lette og ikke for søde. Passer godt til en kop god sort te eller kaffe efter maden.

Velbekomme!

lørdag den 13. december 2008

Luciadag

Den 13. december og det er dags at bage "lussekatter", de traditionelle safranbrød.

Lussekatter

Det tager en 1½ times tid fra start til slut, og så kan man nyde sine lune safranbrød med en god kop varm te.

Opskrift:

75 g vegetabilsk smør
2½ dl sojadrik
25 g gær
1 tsk safrantråde
1 tsk sukker
1 spsk kogende vand
1 æg
5 spsk sukker
½ kg sigtet speltmel

1 æg og en håndful korender til pynt


Smelt smørret i en lille kasserolle. Hæld mælken ved og kom blandingen i en skål. Smuldr gæren heri og rør den ud.
Knus safrantrådene i en morter sammen med en teskefuld sukker. Kom det kogende vand på og lad stå i et par minutter.
Kom safran, sukker og æg i skålen og ælt dejen glat. Dæk til og stil den lunt i ½ time.
Slå dejen ned og del i fem dele, som trilles til lange reb. Del hvert reb i fem dele og form til lussekatter – S’er, solkors, osv. - og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir.

Lussekatter

Tænd ovnen på 250 grader.
Lad lussekatterne efterhæve i ca. 20 minutter. Pensl med sammenpisket æg og dekorer evt. med korender (jeg udelader dem som regel).
Bag lussekatterne midt i ovnen i ca. 15 minutter, til de er flot gyldne.

Lussekatter
(click through for recipe in English)

Velbekomme!

fredag den 12. december 2008

En nem kage til en kold dag

En af de kager jeg kan huske, fra da jeg var lille, er ølkage.

Tea & Cake

Navnet er lidt misvisende - man ved ikke helt om det er ét eller andet drukrelateret slang, eller en form for underligt øllet bagværk. I virkeligheden er det en krydderkage med den enkleste opskrift man kan tænke sig, hvilket nok også er grunden til at den var så brugt i småbarnsfamilien.

Opskrift:

½ kg speltmel (evt. hvedemel for dem der tåler)
½ kg farin
2 tsk allehånde
2 tsk kanel
2 tsk natron
1 æg
1 hvidtøl


Sigt de tørre ingredienser sammen i en skål.
Rør æg og øl i.
Hæld dejen i to smurte brødforme og bag ved 150° i 75 minutter.

Tea & Cake

Ved servering skæres kagen i skiver, som smøres med et tykt lag smør - vegetabilsk eller animalsk, alt som man tåler det.

Velbekomme!



The English Corner

Ølkage is probably the simplest spice-cake in the world.

Recipe:

½ kg flour
½ kg muscovado sugar
2 tsp allspice
2 tsp cinnamon
2 tsp natron
1 egg
1 light beer


Heat oven to 150° C
Mix the dry ingredients in a bowl. Add the egg and the light beer and mix well.
Pour into two well greased bread tins and bake for 75 minutes.
Let the cakes cool on a rack.
Serve cut into slices, with a thick layer of fresh butter.

Tea & Cake

Bon appétit!

torsdag den 11. december 2008

Sushi

Jeg tror jeg smagte sushi for første gang til nytår for to år siden. Det var den kedelige slags fra et supermarkeds køledisk. Siden har min datter Maia kastet sig over genren og er blevet den lokale sushi-kok, og hendes sushi er en helt anden historie! Sådan kan en tallerken komme til at se ud på Maias maddag:


My plate of sushi


Jeg har aldrig selv prøvet at lave sushi, men det er dejligt når andre familiemedlemmer kaster deres kærlighed på nye køkkener - vi kan efterhånden præstere en kulinarisk jordomrejse her i huset, nu hvor vi også har fået det asiatiske køkken med.

Velbekomme!

onsdag den 10. december 2008

Morgen

mariehøne

mandag den 8. december 2008

Slow food

Vinter er tid til simremad og langsomme ovnretter - dampende varme gryder, der venter når man kommer hjem fra gåtur i det kolde mørke.

Den tunge jerngryde og den gode gamle Römertopf bliver jævnligt brugt. Her er opskriften på en rigtig vellykket gang slowfood:

Ovnbagte svinekoteletter med æble og persillerod, krydret med salvie og rosmarin. Jeg fik brugt af havens æbler igen og vi fik glæde af den salvie og rosmarin, som står og skutter sig i drivhuset.


Opskrift:

4 gode tykke nakkekoteletter
3 æbler
2 persillerødder
1 løg
1½ spsk hver af olivenolie og mælkefri margarine (smør for dem der tåler)
12 blade salvie
2 kviste rosmarin brækket i 6 stykker
4 skiver lufttørret skinke
salt og sort peber fra kværn


Halvér æblerne og fjern kærnehus.
Skræl persillerødderne og skær i skiver diagonalt.
Pil løget, halvér det og skær i skiver på langs.
Varm fedtstoffet på en pande til det skummer og steg æbler, persillerod og løg ved jævn varme, til det begynder at karamellisere let.

Apples and parsley roots in the pan

Læg koteletter og de stegte urter taglagt i en Römertopf (eller en stegeso) og krydr med salt, peber, salvie og rosmarin mellem lagene.

Baked pork chops with apples and parsley roots, flavoured with sage and rosemary

Læg de tynde skiver lufttørret skinke øverst, kom låg på og bag i ovnen ved 185° i tre kvarter. Kødet skal være mørt og æblerne ved at falde fra hinanden.

Ready for the oven

Server med godt groft brød og en rødbedesalat, eller evt. ris/perlespelt/quinoa og dampede sukkerærter.

Done!
(Recipe in English)

Velbekomme!

lørdag den 6. december 2008

Vintersalat

Vejret er gråt og koldt, og snart er der ingen vej udenom julebagningen. I mellemtiden arbejder jeg fortsat på at få sneget æbler ind i så mange måltider som muligt.

Vi gik om bord i at lave en flæskesteg her til weekenden - ikke noget vi sådan rigtig har prøvet før, men det lykkedes fint, med masser af groft salt, peberkorn, nelliker og laurbærblade i sværen.

Til stegen fik vi kartofler og sovs - så traditionelt - og en rødkålssalat komponeret til lejligheden:

Red cabbage salad with fruits and nuts

Salat af rødkål, æbler, valnødder og friske dadler.

Opskrift:

et lille kvart rødkålshoved
2 cox orange æbler
en håndfuld valnøddekerner
4 frisk iranske dadler, årets høst

Marinade
1 stor spsk balsamico eddike
1 stor spsk ahornsirup med tranebær
1 stor spsk jomfru olivenolie
salt og friskkværnet peber


Bland marinaden.
Snit rødkål fint og bland med marinaden i en skål. Lad den trække i 15 minutter.
Vask æblerne, fjern kærnehusene og skær æblerne i små tern.
Hak valnødder groft.
Fjern stenene fra dadlerne og skær dem i kvarte på langs.
Bland rødkål og æbletern og anret i en bred skål. Pynt med nødder og dadler.

Velbekomme!



The English Corner

Recipe:

Slice 1/4 small red cabbage thinly.
Mix with a dressing of 1 part balsamic vinegar, 1 part maple syrup with cranberry juice, and 1 part virgin olive oil. Season with salt and pepper.
Core 2 small aromatic apples and cut into small dice.
Roughly chop a small handful of walnut meats.
Remove the stones from 4 fresh Iranian dates, and cut into quarters.
Mix all together and serve.
This salad improves if you let it marinate at room temperature for 15-20 minutes before serving.

Bon appetit!

torsdag den 4. december 2008

Vejr

laquer sky